Seven Card Stud

Oversigt

Kort uddelt til hver spiller 3 skjulte
4 åbne
Uddelte community cards Ingen
Antal spillerunder 5
Limits Fixed limit
Blinds eller antes Antes

Seven card stud er måske den mest spillede pokervariant i verden. Den har eksisteret siden den amerikanske borgerkrig.

Spillet

I seven card stud får du syv kort efter hinanden. Tre uddeles med billedsiden nedad, og kun du ved, hvad de er. Fire deles med billedsiden opad, så alle spillere kan se dem. Når alle kort er ude, kan du kombinere fem af dine syv kort for at skabe den beste pokerhånd, som du vil.

Antes

Seven card stud spilles med antes. Før kortene deles ud, sætter hver spiller en obligatorisk indsats for at skabe startpotten. Ante er normalt 10% af small bet.

Uddeling

Når antes er blevet lagt, får hver spiller tre kort: to med billedsiden nedad og en opad.

Herefter følger den første spillerunde, som starter med spilleren med det lavest åbne kort.

Den første spiller skal spille ("bring in") men kan vælge mellem at satse et small bet eller halvdelen af et small bet. Spilles halvdelen af small bet, kan de følgende spillere enten calle indsatsen eller forhøje til en hel small bet. (Eller folde – du kan altid melde pas.)

Fourth street

Når første spillerunde er færdig, får hver spiller et fjerde kort med billedsiden opad.

Den anden spillerunde finder herefter sted. Fra nu af er det spilleren med de bedste åbne kort, der starter.

Fifth street

Hver spiller får et femte kort med billedsiden opad.

Den tredje spillerunde finder sted og starter med spilleren, som har de tre bedste åbne kort.

Sixth street

Hver spiller får et sjette kort med billedsiden opad.

Den fjerde spillerunde finder sted og starter med spilleren, som har de fire bedste åbne kort.

Seventh street (river)

Hver spiller får et syvende og sidste kort. Dette gives med billedsiden nedad, så de andre spillere ikke kan se det.

Den femte og sidste spillerunde finder sted, og starter også med spilleren med de fire bedste åbne kort.

Hvis mere end en spiller er tilbage, er der showdown. Den højeste hånd vinder.

Hvis der ikke er nok kort tilbage til at uddele det syvende kort til alle tilbageværende spillere, uddeles the river med billedsiden opad på boardet. Det fungerer som et community card, som alle spillere kan bruge til at skabe deres pokerhånd med.

Gode råd til Seven Card Stud

Starthånd

En stærk starthånd består enten af et højt par, three of a kind, tre kort til en flush eller tre kort til en straight.

Live kort

I seven card stud er det vigtigt at lægge mærke til, hvornår andre spillere for de kort, som du har brug for.

Hvis du f.eks. får tre hjerter, vil du gerne blive i spillet og trække en flush, men hvis andre spillere får masser af hjerter, formindskes dine chancer for at få en flush.

Eller hvis du har to konger, forsvinder dine chancer næsten for at få en af de to sidste konger, hvis du ser en af dem hos en anden spiller.

Kan du slå det, du ser?

Hvis du ikke kan slå den del af en hånd som ligger med billedsiden opad hos en spiller, kan du helt sikkert ikke slå hele dennes hånd inklusiv de skjulte kort.